Årets gang – Hammel Texel

Lad mig begynde med året læmninger m.v.

Det gik desværre ikke særligt godt. Vi mistede 6 lam i forbindelse med læmningen, bl.a. et sæt trillinger, så kan det hurtigt løbe op.

Der er 26 levende lam, der trives fint. Har lige vejet 4 mdr. Vædderlam 1037 vejede 60 kg ca. 1 uge før 4 mdr. Generelt ligger vægtene fra 37 kg til 60 kg.

Nu lever lammene udelukkende af mælk og græs. Det regner meget, og jeg er obs. på tynde maver. Der er ikke orme behandlet. Det gør jeg normalt ikke.

Fravænning omkring 20. juli.

Har solgt 8-10 vædderlam til afhentning ca. 15.08.2016 til Sjælland og 6 gimmerlam til anden produktionsbesætning.

Jeg beholder selv 5 gimmerlam. Der er 6-8 får der skal slagtes, men der er også 10 1-års får på vej ind…

Derudover er der solgt en 1-års vædder og tre 1-års får til Sjælland, til en ny avlsbesætning.

Ligeledes er min 2-års vædder – Hammel Herbert — solgt til avl – Jens Friis, Kolind. Afhentes 15.10.2016.

Årets dyrskuer er gået over al forventning.

Gl. Estrup dyrskue: Jeg udstillede 1 vædder og 6 får.

Resultatet blev meget tilfredsstillende med 6 ærespræmier. Den sidste var nr. 2. i sit hold.

Vædder og får fik 24 point. Får bedste får på skuet. Besætningsgruppen blev nr. 2.

Gl. Estrup 2016 Væddere Gl. Estrup 2016 Får

Der er tale om et stort dyrskue for texel, det største i landet med 40 tilmeldte dyr.

Der er skarp konkurrence og kan du klare dig der, går det normalt også godt på Landsskuet.

Flot dyrskue i fine rammer.

 

Derefter Landsskuet;

Det blev et mærkeligt dyrskue, som blev stærk præget af politiets razzia.

Der var tilmeldt 46 texeldyr, men kun halvdelen mødte op, på grund af politi, sygdom og andre problemer.

Vi udstillede: 1 2-års vædder/Hammel Herbert og 5 får, herunder en samling 1-års u/lam.

Vi vandt alle vores grupper og blev indstillet til ærespræmier.

Besætningsgruppen blev nr. 2 efter Oxf.down, men med samme point, som vinderen.

Alle dyr gik videre til interbreed-konkurrencen. Vi var heldige også her at vinde samtlige finaler.

Det er ikke sket tidligere at samme race og fra samme ejer vinder det hele.

Det blev til 3 flotte ærespræmier og 1 pokal for bedste texel.

Se billeder fra Landsskuet på www.texelforeningen.dk

Århus Stiftstidende været på besøg!

 

Næste avlssæson er under overvejelse. Vi beholder sikkert 2-3 vædderlam af egen avl og har købt et vædderlam hos Mogens Ladefoged, efter højeste indeks mor.

Lammene efter  Herbert er klart de bedste efter eksteriør. Håber jeg også kan finde een efter 24252-00165 (Jakob Korsviks vædder).

Vædderlam 1018 efter Herbert, mf. Sol er p.t. min favorit.